Returpaller

Returpaller er paller som er tilvirket med det formål at blive brugt igen og igen. Den mest kendte er EUR pallen som måler 800x1200 cm., samt DS½ pallen som måler 600*800cm

EUR-palle

Kvalitet
Vi sælger kun paller som er produceret af godkendte kvalitetsproducenter, der værner om miljøet. Vi kan tilbyde varmebehandlede paller, som enten er nye eller brugte. Vi er licens-godkendte af den internationale organisation EPAL til at reparere EUR-paller og vi har ligeledes licens fra plantedirektoratet til at foretage varmebehandling af EUR-paller.

Returpalle
EUR-pallen er en international returpalle som primært benyttes i Europa. Ideen med returpallen er at man ”bytter” paller ved levering. Det vil sige at man leverer en palle med gods og får en tom palle med retur. Dette er godt for miljøet og minimerer omkostningen til emballage.

Specifikationer
EUR-pallen er fremstillet i kraftige materialer og hver enkelt palle kan bære op til 1,5 ton. Ved stabling kan der stables op til tre paller med gods (i alt 4,5 ton) Du kan se specifikationerne på en EUR-palle ved at klikke her

DS½ paller

Kvalitet
DS½ pallen er typisk produceret i Danmark af Danske kvalitetsleverandører. Der er dog også udstedt nogle få licenser til producenter i de baltiske lande. Danpal producerer således også DS½ paller på vores nye produktionslinie i Fakse.

Returpalle
DS½ pallen er en Dansk returpalle, som alene kan benyttes i det danske retursystem. Pallen er meget anvendt inden for detailhandlen, hvor den ofte benyttes i selve butikken.

Specifikationer
DS½ pallen er fremstillet i samme trætykkelse som EUR-pallen og er en meget stærk palle. Den kan ligeledes bære op til 1,5 ton. Du kan se specifikationerne på DS½ pallen på www.ds.dk

Historien
Ideen om at etablere en standard returpalle kom frem efter at EUR-pallen for alvor fik sit gennembrud. I Tyskland etablerede man en ½ palle med metalhjørner, som blev benævnt en ”Düsseldorfer” palle. Den slog imidlertid ikke igennem i Danmark. Dansk Standard tog affære og med udgangspunkt i EUR-pallen definerede man så DS½ pallen. Der foregår mange ting internationalt omkring halvpaller og EPAL har defineret en ½ palle som næsten er magen til DS ½ pallen og som muligvis vil slå igennem som en europæisk retur ½ palle.

Identifikation af producent/reparatør
Det fremgår af klodserne på en DS½ palle, hvor den er fremstillet, samt hvilken producent der har fremstillet pallen og hvornår. Ligeledes vil paller der er repareret være mærket med et reparations- stempel. Ved opslag på www.ds.dk kan man finde frem til alle producenter og reparatører.