Engangspaller

Salg
Danpal er lagerførende i mange standard-
størrelser og -tykkelser i engangspaller. Vi kan tilbyde både brugte og nye paller. Nolge kunder efterspørger højkvalitets paller produceret i Danmark, mens andre har et behov der kan dækkes af billigere paller produceret i Østeuropa. Da engangspaller ofte benyttes til eksport ud af Europa kan varmebehandling være et krav. Engangspaller i specielle mål produceres efter ordre.
Kontakt Danpal og få et attraktivt tilbud.

Køb
Engangspaller i standardmål er en attraktiv handelsvare og vi køber dem gerne. Har du noget at sælge kan du kontakte os og få et konkret tilbud afhængig af kvalitet og antal.
Mål
Følgende pallemål er Danpal som regel lagerførende I: 400*600, 600*800, 800*1200 og 1000*1200.
Engangspaller fremstilles i et utal af forskellige mål og tykkelser. Nogle med runde klodser og andre med firkantede. Nogle paller har vinger, mens andre har vanger. Størrelsen på den palle der skal fremstilles afhænger af mange faktorer og en god vejledning kan være med til, at spare mange penge. Det er ikke blot et spørgsmål om at bestille den palle, man ”plejer” at få.

Rådgvining
Vi har været med til at reducere virksomheders transportomkostninger med mere end kr. 100.000 årligt som følge af ændring af en størrelse på en palle.
I de fleste tilfælde vil en professionel vejledning betyde en mindre omkostning og en bedre løsning.

Kvalitet af pallen
Kvaliteten af en engangspalle skal matches med, hvad den skal bruges til. I nogle tilfælde er en billig østeuropæisk eller brugt palle den rigtige løsning. 
I f.eks. fødevareindustrien og mange virksomheder inden for den farmaceutiske industri bliver der stillet meget store krav til kvalitet og leverancesikkerhed, hvorfor en danskproduceret palle bør vælges.

Leverancesikkerhed
Danpal råder over egen palleproduktion i Danpal Produktion Fakse. Her har vi et topmoderne produktionsanlæg, som kan tilbyde et høj-kvalitetsprodukt. Samlekvaliteten er i orden og pallerne leveres varmebehandlede og til tiden. Vælges en Østeuropæisk palle vil samlekvaliteten være ringere og ofte er pallerne ikke varmebehandlede. Kommer der hårde frostperioder i Østeuropa, kan der gå uger uden leverancer.

Miljø
Engangspaller anvendes, som ordet siger, oftest kun en gang. Vi påtager os som virksomhed et ansvar for, at paller som er i orden eller kan repareres bliver anvendt igen. De paller som enten er defekte eller i nogle mål der ikke kan sælges, bliver opfliset. Træet anvendes i et kraftvarmeværk og sømmene går til omsmeltning. Vi påtænker endvidere, for miljøets skyld, at starte produktion af træpiller som har en væsentlig højere brændværdi end den flis vi i dag producerer.

Engangspaller er altså et fleksibelt og ofte økonomisk attraktivt alternativ til returpaller.

Palletyper

CP paller. Den petrokemiske industri har udviklet en række standard paller som benævnes CP 1 til CP 2 paller.
Læs mere her

Vingepaller er klodspaller hvor klods og revlebræt typisk er trukket 2-5 cm tilbage.
Læs mere her

Flettede paller. Når paller skal transporteres kan der spares mange penge ved at flette pallerne. Det betyder at hver anden palle vendes på hoved og ”flettes” med den forrige palle.
Læs mere her

Plastpaller. Plastpaller er et godt supplement til træpaller. Specielt indenfor ½ og kvart paller hvor belastningen ikke er så stor vinder plastpalle frem.
Læs mere her

Klodspaller er paller som har klodser som adskiller top og bund af pallen.
Læs mere her

Vangepaller er paller som er bygget op med et dæk som er sømmet direkte på en gennemgående vange.